Med ”Elgen” på langfart til Dalslandssøerne.

Efter at familien i en årrække har vekslet mellem sejlerferie i vores gamle ”5 meter R” båd og kanoferie, betød skiftet til at sejle 606ér en mulighed for at kombinere det bedste fra disse to ferieformer, hvilket vi satte os for at prøve i denne sommerferie.

Vi havde tidligere været i Dalsland, som ligger mellem Väneren og den norske grænse, både med kano og gummibåd, men med sejlbåd ville vi få mulighed for at sejle længere distancer i Dalslands naturskønne søsystem med børnene.

Denne feriemulighed havde vi i baghovedet da vi sidste efterår købte 606´eren, hvorfor vi måtte til Upssala for at finde en båd med trailer i den stand/pris vi ønskede. Da vi kørte den hjem blev vi enige om at den når den nu kom fra Sverige og ”svømmede” over Øresund måtte den have navnet ”Elgen”.

Med vores erfaringer fra kanoture gik vi i gang med at pakke. Målet var at hele udrustningen for hele familjen skulle kunne ligge under fordækket, hvilket lykkedes. Vores udrustning bestod i store træk af følgende:

4 personers telt.
Selvoppustlige liggeunderlag..
Soveposer pakket i vandtæt paksæk
Nethængekøje (vores sofa).
Trangia stormkøkken og sprit (endnu en svensk opfindelse man ikke kan leve uden…i vildmarken).
Køkkengrej og al mad til den første uge. (pasta på mange måder).
Klapspade (på svensk: latrinspade).
2 sæt skiftetøj i vandtæt taske, badetøj og sejlertøj.
Dolke til alle (at snitte kan børn, og voksne, bruge meget tid på)
Og så selvfølgelig, da vi skulle til Sverige, rød og hvidvin i pap (vi glemte bare at få dem alle med under dørken, så vi ”tørstede” en del).

Vi gav os god tid på vejen op gennem Sverige, og brugte 2 dage på at køre de ca. 750 km ad landevejene i stedet for motorvejen, da hastigheden med en trailer på slæb aligevel ikke rigtigt passer til motorvejskørsel.

Før afrejsen havde vi kontaktet Kanalbolaget for Dalslandskanal, se www.dalslandskanal.se , hvorfra vi bestilte søkort og sejladsbeskrivelse. Derudover havde vi med den lokale bådklubs hjælp fået kontakt med et lokalt byggefirma i Ed som er den sydligste by i søsystemet. Firmaet havde en lille mobilkran, og kranføreren brugte sin første feriedags morgen på at sætte vores båd i vandet.

Dalslandskanal består af en serie søer op mod den norske grænse, Store Le, Foxen, Lelång, samt Västre og Östra Slien. Disse er hver især ca. på størrelse med Roskilde fjord og forbundet med enkelte sluser. Omkring disse søer er bebyggelsen meget sparsom, og vi havde ikke svært at finde egnede anker/lejerpladser hvor man kunne fortøjrer med stævnen direkte til klippen og hækanker (husk min. 30 meter ankerline og indhalerline). På vores første lejrplads fandt vi friske elgspor og ”elgkugler” så vi var sikre på at 606éren nu var på hjemmebane.

Vi sejlede i søerne i 10 dage og overnattede på 6 forskellige lejrpladser i 1-2 nætter hvert sted, hvilket er hvad ”Allemandsretten” åbner mulighed for.
Sejladsen var præget af det fantastiske vejr vi havde, masser af sol, næsten for lidt vind (vores 2 hk Honda motor var vores fremdrift på 1/3 del af vejen)

Pelle Peterson må have tænkt på os da han tegnede 606éren store cockpit. Når vi sejlede indrettede børnene sig i ”børneværelset” foran skødeskinnen med kortspil m.m. Og når varmen blev for meget var der dømt badning hængende i et tov bag båden.

Det sidste stykke fra Bengtsfors ned til Väneren skifter kanalen karakter og mister sit vildmarkspræg, samtidig med at bebyggelsen bliver tættere. Der er mange flere sluser mellem de noget mindre søer. Her er man henvist til at campere på faste lejrpladser der er indrettet for kanofolket, hvilket betød at børnene mødte nogle legekammerater.

At sejle i sluser er spændende at prøve. Første gang er det med en vis nervøsitet man ser vandet fosse ind i slusen, men med pagajen og en bådsmandshage har man god kontrol over båden og efter et par gange bliver det rutine. Ventetiden må man slå ihjel ved at snakke med folk i de 35´ motorbåde man ofte følges med. Det er meget forskellige oplevelser man får af Dalslandskanalen i henholdsvis en 606ér og en stor motorbåd. Hvad vi havde brugt 10 dage på gjorde de på 2 eller 3….

Vi havde undervejs bestemt at vi ville tage båden op i Håverud. Vi ville så afslutte turen med at sejle over Dalslandskanalens største turistfælde. Akvadukten der spænder ca. 35 m tværs over et vandfald. Vi fik denne oplevelse næsten helt for os selv, for denne dag fik vi et af feriens få regnvejr. Da vi drivvåde var kommet ned gennem sluserne og spurgte om der var en hytte man kunne leje på turistforeningens campingplads, viste det sig at de havde en lille hytte netop for sådan nogle våde hunde som os…ganske gratis…..

Næste morgen skinnede solen på os da vi riggede ”Elgen” af og løftede den tilbage på sine hjul. Kranen var denne gang en mere end 100 år gammel kran som den lokale bådklub stod for at betjene. På vejen hjem, hvor vi endnu engang gav os god tid, kunne vi så tænke på de danskere vi havde mødt i en større sejlbåd. De havde en uge i Dalsland, resten af deres 4 ugers ferie brugte de på at sejle båden derop og tilbage igen. Og før de var nået hjem til Danmark ville ”Elgen” have afsluttet ferien med at deltage i Nordisk Mesterskab i Hellerup.

Christian Sparre Hangel
DEN 113